Ordensregler for Parcelforeningen Granhøjen

De i kapitellog 2 nævnte forhold har. hjemmel i tinglyste deklarationer, offentlig lovgivning og bekendtgørelser eller politivedtægt. Foreningen kan derfor håndhæve disse ved anmeldelse.

De i kapitel 3 og 4 nævnte forhold bør frivilligt overholdes af almindelig hensyntagen og udøvelse af godt naboskab.

Kapitel 1. Der er forbud mod:

Stk. 1
Diverse former for institutioner.
Stk. 2
Virksomhed, der medfører rør, støj eller ilde lugt.
Stk. 3
Husdyrhold af nærmere specificeret karakter.
Stk. 4
Teltlejr.
Stk. 5
Ikke godkendt helårsbeboelse.
Stk. 6
Opstilling af vogne, hverken til beboelse eller som udhus.
Stk. 7
At motorkøretøjer på foreningens område kører hurtigere end 30 krn/time.

Kapitel 2. Der er påbud om:

Stk. 1
At byggeri skal overholde nærmere specificerede afstande til vej og naboskel.
Stk. 2
At hegn mod vej eller naboskel skal være levende eller trådvæv og ikke over 1,80 m. høj.
Stk. 3
At plankeværker om gårdsplads m. m. skal udføres som nærmere specificeret.
Stk. 4
At der beskæres til frit profil på 2,75 m. over sti eller rabat og 4,2 m. over kørebane.
Stk. 5
At der ikke henstilles eller plantes noget i rabatten, som kan hindre den fri færdsel, at græsset forhindres i at vokse ud på asfalten og at rødder forhindres i at vokse ud under asfalten.
Stk. 6
At hundes efterladenskaber uden for egen grund straks hjemtages til egen affaldspose og at hunde føres i snor på stranden i sommerperioden, hvis der opholder sig andre på stranden.

Kapitel 3. Det henstille at:

Stk. 1
Enhver holder sin grund ren og ryddelig, herunder jævnligt slår græs og ukrudt.
Stk. 2
Der ikke foretages noget, der kan genere omkringboende. Dog er motoriserede redskaber tilladt at anvende, undtagen søn- og helligdage efter kl.l2 og dagen før disse efter kl.l8.
Såfremt myndighedernes tilladelse opnås, at afbrænde tørre grene og kvas, men kun på hverdages formiddage.
Stk. 3
Der kun parkeres på vej ene af kortvarigt besøgende og at det kun sker så det ikke generer den øvrige færdsel.
Stk. 4
Kørsel til stranden kun sker med gangbesværede, med både og større bådtilbehør, samt med tørt kvas til midsommerbålet fra l. – 23. juni.

Kapitel 4. Det foreslås medlemmerne at:

Stk. 1
Områdets oprindelige karakter af åbent kystlandskab med vide udsigter tilstræbes genskabt ved beskæring og fældning, samt nyplantning af sorter, som er lavtvoksende og ikke skæmmes ved beskæring.
Stk. 2
Man taler med sine naboer om, hvordan grundens høje beplantninger kan formindskes, så den ikke generer udsyn eller lysforhold.

Ovenstående regler kan ændres på generalforsamlingen ved simpel stemmeflerhed. Forslag herom kræves indsendt til formanden i tide for optagelse på dagsordenen.

Ændret på generalforsamlingen 21 maj 2006.